3. Skydebane i Støvring skal flyttes

Skydebanen i Støvring blev etableret udenfor byen i et industriområde. I dag har byen flyttet sig udenom skydebanen.

Støvring er Rebild Kommunes vækstmotor, både for bosætning og for virksomheder. Skal den vækst fortsætte, så er vi nød til at finde en ny og bedre placering til skydebanen.

Skydebanen er en aktiv forening med 650 medlemmer, hvor træning af nye som gamle jæger såvel som sportsskydning på højt niveau forenes i et fællesskab.
En ny tidssvarende skydebane kan støjdæmpes, og forbedre forhold for både jægere og sportsskytter betydeligt.

Det er en vindersituation for borgerne i Buderupholm/Gl. Skørping/Rebild, Rebild Kommunes og medlemmerne på Skydebanen, hvis skydebanen flyttes til en ny lokation.

Derfor vil jeg arbejde for en ny placering til Skydebanen i Støvring.